ROSLAS v/Laila Svenning
Fysiurgisk Massør, Yogalærer, Kostvejleder og Sundhedscoach med Livsdesign i Fokus
Som en rejse ind i sjælen, hvor balancen vil være din gensidige vejleder
I 2003 var mit mål at blive instruktør eller massør.
Min Rejse eller min "Drøm" gik i opfyldelse da jeg i 2006 begyndte at læse til Fysiurgisk Massør. I 2012 kunne jeg åbne min egen klinik og samtidig hermed blev jeg Certificeret Bodyflow Instruktør (Tai Chi, Yoga, Pilates, Afspænding og Meditation). Senere i 2015 blev jeg uddannet ATM "Advanced Training Module" Bodyflow Instruktør. I dag er jeg uddannet Ashtanga Vinyasa Yoga lærer, og har taget flere uddannelser indenfor Ashtanga Yogaen, herunder Teacher Training i Primary og Intermediate Series under kyndig hånd af David Swenson. Jeg er endvidere uddannet indenfor Yoga Nidra, Yin Yoga, Yoga Flow og Instruktør i forskellige hold indenfor SATS, hvor jeg har haft min base fra august 2012 til august 2021; dette har været som mit andet hjem, og jeg kan kun være taknemmelig for de år jeg havde hos dem. Min rejse hos SATS tog sin ende og jeg måtte videre; det viste skæbnen at jeg skulle, om jeg så synes at det var sjovt eller ikke, lige på tidspunktet, vil jeg lade være uvist, men man vænner sig til tanken, når man har taget en beslutning i sit liv. Jeg skulle jo opbygge mit eget, hvilket har været en drøm længe, og det er hvad jeg er i gang med lige nu.
Hvad livet bringer forude på min vej, ved jeg ikke, men der er altid en plan i mit hoved, men helt nøjagtig hvad og i hvilken retning er der ingen der ved - men hvis du lader tiden arbejde, arbejder tiden for og med dig. Jeg lader tiden blive moden til nye projekter og tiltag...
I TAROT kort er der et kort som jeg synes ekstra godt om; det er Mønternes Dronning: Sådan kan jeg godt have det lige nu i 2021. Jeg har læst Tarotkort i ca. 20 år, og jeg kan kun anbefale dem videre. Jeg bruger dem kun til mig selv, da jeg elsker de smukke smukke billeder og symboler kortene udviser. Et oplæg kan skabe ro inden i mig i tider hvor det hele er lidt for kaotisk. Det lyder måske lidt halvtosset, men det er en af de gode ting ved tarot at kunne tyde dem på egen hånd og så er det gratis egenterapi. Jeg kan anbefale Aleister Crowleys Tarot kort. De er så smukke i både farver og symbolik.